Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Mit vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mit vægttab. Vis alle opslag

tirsdag den 4. december 2012

Så er 1. og 2. delmål gennemført


Der har været stille på bloggen på det seneste. Men det har det heldigvis ikke med mit vægttab. Jeg har nu gennemført mit 1. og 2. delmål og smidt i alt 10 Kg. Det er så fantastisk skønt. Jeg har også besluttet mig for, at mit 3. delmål skal være at komme ned på 58 kg. dvs. tabe mig 2 Kg. Jeg stiler mod at gennemføre mit 3. delmål til den 26 Januar 2013.

Vi må se om, at det kan lade sig gøre. December er jo en måned med meget hygge og god mad. Men jeg har forsøgt at planlægge, så hele december ikke bliver til spisedage. Derudover har jeg valgt at motionere oftere her i denne måned. 

Nedenfor har jeg sat to billeder op. Det ene er fra da jeg startede (70,3 Kg). og det andet er fra denne uge (60,2 Kg). Jeg syntes virkelig, at der er en stor forskel.

- Chris

fredag den 23. november 2012

Spisedag


I går havde jeg spisedag, og jeg har glædet mig som et lille barn. Den fik ikke for lidt, jeg lagde ud med morgenbrød og om aftenen stod den på Thanksgiving middag med mine venner. Derudover havde jeg også været forbi den lokale slik-pusher og købe bland selv slik. Jeg elsker det. =)

Et spørgsmål jeg ofte får stillet er: hvor tit at jeg holder disse dage. Og nu hvor jeg havde spisedag igår, syntes jeg, at det er passende, at der kommer et indlæg om netop dette emne.

En spisedag er en dag, hvor jeg må spise, lige det jeg har lyst til. Normalt tæller jeg hvor mange kalorier, jeg indtager. Jeg har været igang med mit vægttab i omkring fire måneder, og jeg har i alt haft 3 ½ spisedage. Når jeg har haft en spisedag, kan jeg se på min ugentlige vejning, at vægten holder stille. Men jeg syntes, at det er vigtigt, at man får lidt belønning for arbejdet. Jeg kan virkelig godt lide denne ordning med spisedag. De er med til, at jeg kan holde mig fra de gode sager i hverdagen, for jeg ved, at jeg får lov på mine spisedage. Det bedste er, at når jeg har spisedag, så spiser jeg det med god samvittighed, og jeg nyder det virkeligt.

- Chris.
   

tirsdag den 20. november 2012

Lav delmål under dit vægttab

Når man går på trapper, tager man et skridt af gangen. Hvis man kun måtte tage et skridt i alt og samtidig nå toppen, ville det virke uoverskueligt, og man ville nok ikke tro på, at det kunne lykkes. Men når vi tager et skridt ad gangen, ved vi, at det nok skal gå. På samme måde kan man se den proces, det er at gennemgå et vægttab.

Det er derfor en rigtig god ide at lave delmål, når man skal gennemgå et vægttab. Det kan virke mere overskueligt at tage det i små bidder. Delmålene kan være med til, at man lettere kan se resultater, og man derfor er mere motiveret. Når man skal lave en plan for delmålene, er det vigtigt, at man sætter nogle realistiske mål.

Mit første delmål var, at jeg skulle tabe mig 5 kg på 10 uger. Jeg viste, hvis jeg holdte min madplan, ville jeg tabe mig omkring 500 g om ugen. I starten røg kiloerne af, og jeg havde allerede gennemført mit første delmål på fem uger. Da jeg skulle sætte mit første delmål, sørgede jeg for, at jeg havde god tid til at genneføre. Dette gjorde jeg for, at det ikke skulle blive et nederlag. At jeg gennemførte før tid, gjorde mig meget glad, og jeg følte mig endnu mere motiveret.

Mit råd til dig er: Lav delmål så det føles mere overskueligt. Det er fint at have mange delmål. Men det er en god ide at starte med mindst to. For inden at man får set sig om, så er det første gennemført.

- Chris.

lørdag den 3. november 2012

Så er der status igen

Så er det blevet tid til et indlæg om mit vægttab igen.
Siden sidste gang jeg fik taget mål og taget billeder, har jeg haft spisedage, så det er gået lidt op og ned.

I efterårsferien havde jeg fri, og var hjemme hos mine forældre i Aalborg. Det var egentlig meget nemt at holde den sunde stil. Jeg kunne virkelig mærke, at alle havde tænkt over, at de ville servere mad efter mine behov. Det var virkelig skønt, og det gjorde det meget nemmere for mig at holde den sunde stil. I denne uge vejede jeg ikke mine måltider. Men efter at have vejet det i så lang tid, ved jeg ca. hvor meget jeg må tage af hver ting, og hvilke ting jeg skal holde mig fra. Efterårsferien sluttede jeg af med en fødselsdag hos min veninde og brunch hos en anden veninde. Der var rigtig mange gode sager, og jeg havde givet mig selv lov til at holde spisedag. Derfor var jeg ca. gået et kilo op i vægt. Den 13/10 vejede jeg 62 kg og den 20/10 63,5 kg. Allerede en uge efter var jeg kommet ned på 62,1 kg. 

Så vejningen fra idag viste, at jeg vejede 61,7 kg. Så nu er jeg kommet op på et samlet vægttab på 8,6 kg. Så er der ikke lang tid til, at jeg har nået mig 2. delmål. =) Det er bare så fantastisk. Jeg har aldrig været så glad, det er ikke kun det fysiske, som har ændret sig. Jeg er blevet meget gladere og mere selvsikker. Alt dette ville jeg aldrig, have kunne gøre uden min fantastiske veninde Annika. Det var Annika, som lavede min madplan, og som har vejledt mig under hele vægttabet.




Til venstre dag 0 (25.07.12) og til højre dag 102 (03.11.12)

- Chris

søndag den 14. oktober 2012

Sådan holder jeg motivationen

Når jeg syntes, at det hele bliver lidt for surt, ser jeg på billeder og tal for at holde motivationen. Hver lørdag vejer jeg mig for at holde øje med vægten. Hver 14. dag tager jeg billeder og måler arme, bryst, talje, mave, rumpe, lår og læg.


Under mit vægttab har jeg ialt tabt 61,8 cm fordelt på kroppen.

Under et vægtab er det en god ide at veje sig en gang om ugen. Når man skal vejes, skal man altid gøre det på samme tidspunkt på dagen. F.eks. gør jeg det hver lørdag morgen, inden jeg har spist eller drukket. Under et vægttab vil man opleve, at det nogle gange kan stå stille. Dette kan skyldes, at der er meget væske, som er ophobet i kroppen. Det er derfor vigtigt, at man holder planen, og sammenligner flere målinger.

Status efter lørdagens vejning er, at jeg nu er nede på 62 kg med et samlet vægttab på -8,3 kg.

- Chris

onsdag den 10. oktober 2012

Kalorieforbrug

Når man skal tabe sig, opnår man det bedste resultat, når man både og ændrer på kost og motion.

Det hele er et stort regnestykke!

For at tabe sig skal man indtage færre kalorier, end man forbrænder. Mit mål var at tabe mig 500 g om ugen. Derfor har mit kalorieindtag været på omkring 1400 kalorier om dagen. Kalorieforbruget er sat efter, at jeg sidder stille dagen lang. Så hver gang jeg laver noget aktivt, er det bare bonus. Det bedste er, at jeg ikke har dårlig samvittighed, hvis jeg en dag ikke har lavet noget.

De 1400 kalorier er fordelt på seks måltider om dagen. Jeg har tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Efter at jeg er begyndt at spise seks gange om dagen, kan jeg mærke, at mit blodsukker er mere stabilt, og jeg føler mig mere frisk. Fordelen ved de seks måltider er også, at man holder forbrændingen igang. For at vide hvor mange kalorier jeg indtager, vejer jeg alt min mad. For at vide hvor mange kalorier en madvare indeholder pr. 100 g, har jeg benyttet kalorietabel.dk og ShapeUp Club.


Jeg har aldrig forstået, når folk talte om, at man kunne spise sig tynd, og nu er jeg selv igang med det. Det er fantastisk. Jeg bruger mere tid i køkkenet, men det får kiloerne til at rasle af mig ;) På billederne kan i se, hvor meget der er "faldet" af.



Billederne til venstre er fra da jeg startede (25.07.12) og billedet til højre er fra i lørdags (06.10.12).

- Chris






tirsdag den 9. oktober 2012

New blogger in town

Mit navn er Christina Sølgaard, og jeg har oprettet denne blog for, at give nogle af mine erfaringer med mit vægttab. Til dagligt arbejder jeg som sygeplejerske, og den viden jeg har om mennesket, sundhed, ernæring osv. har været en stor hjælp til mit vægttab.

I foråret 2012 blev jeg inspireret af min veninde, som begyndte at træne op til fitness bodybuilding DM. Hun har hjulpet mig med, at udarbejde en kostplan, så jeg kunne tabe mig.

Men det første step i min nye og sundere livsstil var rent psykisk. På derværende tidspunkt skete der meget i mit liv og jeg følte ikke, at jeg var klar på det. Men ingen tvivl om at jeg glædede mig til at komme i gang.  I juli måned var alt det som jeg havde haft travlt med ovre, og jeg kunne komme i gang. Den dag hvor jeg fik madplanen, hoppede jeg på vægten, og den stod på 70,3 kg. Aldrig havde jeg været så højt oppe, og jeg følte mig virkelig FED. Men som min veninde sagde: ”Så kan det da kun gå nedad”.

Da jeg startede mit vægttab, lavede jeg nogle delmål. Mit 1. delmål var, at jeg skulle tabe mig 5 kg på 10 uger. Mit 2. delmål var, at jeg skulle tabe mig yderligere 5 kg på 10 uger.

I lørdags (D.06.10.12) var dagen for mit 1. delmål, og jeg gennemførte det bedre, end jeg havde regnet med var muligt. På de 10 uger havde jeg tabt mig 7,5 kg. Jeg er gået fra en vægt på 70,3 til 62,8 kg. Nu fortsætter jeg med mit 2. delmål om at tabe yderligere 5 kg.
Når jeg har nået mine mål, vil jeg fortsætte den sunde livsstil, så jeg ikke tager de mange kilo på igen.

Hver lørdag morgen hopper jeg på vægten og hver 14. dag tager jeg mål og billeder af min krop. Jeg syntes virkelig, at det er motiverende, at se på billeder, når det hele er lidt hårdt. Så kan man se, at der sker noget.

I skal nok høre mere om opskrifter, kostplan, erfaringer osv.  på bloggen senere. =)


- Chris