Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Gode råd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gode råd. Vis alle opslag

mandag den 26. november 2012

Fem ønsker til jul

Det kan være svært at finde på ønske. Er det også svært for dig? Her kommer jeg med fem ideer til ønsker. Det er mest for dem, som ønsker at tabe sig eller leve sundt. =)

Nr. 1 - "I do move" skridttæller til 325 kr. på idomove.com


Det er enkelt. 


  • Køb en skridttæller
  • Opret bruger på idomove.com
  • Hver gang at du er aktiv eller går så optjener du point.
  • På hjemmesiden kan man så benytte sine point i konkurrenser.
Man kan også kæmpe mod venner. Det syntes jeg er motiverende.

Nr. 2 - Kogebogen fra Ubberup højskole 1 og 2 (Ca.195 pr. stk.)

Jeg kan virkelig anbefale disse kogebøger. Dem har jeg fået meget inspiration fra. Der er udregnet hvor meget hver ret indeholder pr. 100 g. Det syntes jeg er smart.

Nr. 3 - Al dente køkkenvægt (199 kr. i kop&kande)

Når man gerne vil tabe sig er det godt at vide hvor mange kalorier man indetager. Derfor skal man have en køkkenvægt. Jeg ville ikke kunne leve uden.

Nr. 4 - Pulsur


Alt skal gøres til en konkurrence. Så bliver det meget sjovere. F.eks. at løbe.

Nr. 5 - Sko "Nike free" 

Nike Free Run+ 2

Man skal helst bevæge sig 30 min. om dagen og det er vigtigt med godt fodtøj. Jeg har selv to par. Men man kan aldrig have for mange, for de er fantastiske at have på.

Det var alt fra mig.

- Chris.

fredag den 23. november 2012

Spisedag


I går havde jeg spisedag, og jeg har glædet mig som et lille barn. Den fik ikke for lidt, jeg lagde ud med morgenbrød og om aftenen stod den på Thanksgiving middag med mine venner. Derudover havde jeg også været forbi den lokale slik-pusher og købe bland selv slik. Jeg elsker det. =)

Et spørgsmål jeg ofte får stillet er: hvor tit at jeg holder disse dage. Og nu hvor jeg havde spisedag igår, syntes jeg, at det er passende, at der kommer et indlæg om netop dette emne.

En spisedag er en dag, hvor jeg må spise, lige det jeg har lyst til. Normalt tæller jeg hvor mange kalorier, jeg indtager. Jeg har været igang med mit vægttab i omkring fire måneder, og jeg har i alt haft 3 ½ spisedage. Når jeg har haft en spisedag, kan jeg se på min ugentlige vejning, at vægten holder stille. Men jeg syntes, at det er vigtigt, at man får lidt belønning for arbejdet. Jeg kan virkelig godt lide denne ordning med spisedag. De er med til, at jeg kan holde mig fra de gode sager i hverdagen, for jeg ved, at jeg får lov på mine spisedage. Det bedste er, at når jeg har spisedag, så spiser jeg det med god samvittighed, og jeg nyder det virkeligt.

- Chris.
   

tirsdag den 20. november 2012

Lav delmål under dit vægttab

Når man går på trapper, tager man et skridt af gangen. Hvis man kun måtte tage et skridt i alt og samtidig nå toppen, ville det virke uoverskueligt, og man ville nok ikke tro på, at det kunne lykkes. Men når vi tager et skridt ad gangen, ved vi, at det nok skal gå. På samme måde kan man se den proces, det er at gennemgå et vægttab.

Det er derfor en rigtig god ide at lave delmål, når man skal gennemgå et vægttab. Det kan virke mere overskueligt at tage det i små bidder. Delmålene kan være med til, at man lettere kan se resultater, og man derfor er mere motiveret. Når man skal lave en plan for delmålene, er det vigtigt, at man sætter nogle realistiske mål.

Mit første delmål var, at jeg skulle tabe mig 5 kg på 10 uger. Jeg viste, hvis jeg holdte min madplan, ville jeg tabe mig omkring 500 g om ugen. I starten røg kiloerne af, og jeg havde allerede gennemført mit første delmål på fem uger. Da jeg skulle sætte mit første delmål, sørgede jeg for, at jeg havde god tid til at genneføre. Dette gjorde jeg for, at det ikke skulle blive et nederlag. At jeg gennemførte før tid, gjorde mig meget glad, og jeg følte mig endnu mere motiveret.

Mit råd til dig er: Lav delmål så det føles mere overskueligt. Det er fint at have mange delmål. Men det er en god ide at starte med mindst to. For inden at man får set sig om, så er det første gennemført.

- Chris.

søndag den 11. november 2012

Et spørgsmål jeg ofte får stillet

Et spørgsmål jeg ofte får stillet er: "Hvad spiser din kæreste så?"
Egentlig spiser han stort set det samme som jeg. Når jeg laver mad, laver jeg det altid i to gryder eller fade. Et hvor alt bliver vejet til mig og et på øjemål til ham. Fordi han ikke skal tabe sig, kommer jeg lidt ekstra ting i hans. Han får F.eks. mornay sauce i sin lakselasgne eller bacon om sin kylling.

Mange ville nok syntes, at det ville være svært ikke selv at blive fristet. Sådan har jeg egentlig ikke haft det. Jeg gjorde mig klart fra start, at det var noget, som jeg ville gøre, og det skulle ikke gå ud over ham. Jeg ved jo også, at det ikke er for altid, at jeg skal holde mig fra nogle ting.

Når man gerne vil tabe sig, tror jeg, at det er vigtigt, at man ikke går, og har ondt af sig selv. Det er da surt, at man skal bruge meget tid i køkkenet på at lave madpakker, mellemmåltider og aftensmad. Og det er da svært, at skulle sige til folk, at man tager sin egen mad med. Eller se andre spise gode sager.

MEN DET ER VIRKELIG PRISEN VÆRD!!!

Det at jeg ikke har syntes, at det var synd for mig, har været med til, at jeg har kunne holde min plan og ikke "falde i". For mig har det været vigtigt, at andre ikke skulle holde tilbage på grund af mig. Jeg har intet imod, at andre sidder og spiser gode sager. Jeg har taget et valg: JEG VIL TABE MIG - og det kan ikke lykkes, hvis jeg "falder i" hele tiden.

Jeg har aldrig været så glad og selvsikker. Idag behøves jeg ikke at købe tøj, som kan dække dellerne. Jeg er ikke bange for at kigge mig i spejlet, for ve at jeg ser brand godt ud.

- Chris.

torsdag den 1. november 2012

Fysisk aktiv min 30 min om dagen



Hvis man vil leve efter de otte kostråd, anbefales det at være min. 30 min fysisk aktiv om dagen.


Motion er ikke kun sundt for dig fysisk men også psykisk. Mange undersøgelser har vist, at man bliver gladere, når man dyrker motion. Hvis du syntes, at det er svært at få tid til motion så sæt det ind i hverdagen. Man kan cyklen istedet for bil eller bus. Så sammenlægges motion og transporttid. Man kan også planlægge, at man hver dag går en tur i rask tempo. Kroppen har godt af at få pulsen op, det er det vigtigste.

Så mange kalorier forbrænder du:
30 min Hurtig gang = 138 Kcal
30 min løb = 292 Kcal
30 min Cykling = 236 Kcal

Under mit vægttab har jeg ikke brugt meget tid på motion. Jeg tager i fitness engang imellem når jeg har løst. Der kan godt være en uge, hvor jeg ikke kommer afsted. Men jeg har god samvittighed, for jeg ved, at jeg ikke indetager flere kalorier, end min krop har brug for. Det hovedsageligt været pga. kosten at jeg har tabt mig. Dog har jeg stadig levet op til anbefalingerne om at være fysisk aktiv min. 30 min om dagen. Jeg er så heldig, at jeg i mit arbejde som sygeplejerske bevæger mig meget i løbet af dagen. Jeg kan tydeligt se, at de uger hvor jeg arbejder meget, ryger kiloerne lettere af.

Så er vi kommet rundt om alle de otte kostråd. Test hvor godt du lever efter de otte kostråd på linket her!

- Chris

onsdag den 31. oktober 2012

Drik, drik og drik.



Drik rigeligt med vand eller kaloriefrie drikkevarer.

Væske øger en mæthedsfølelse, og så er det godt for din fordøjelse. Kroppen består af 50 - 60 % væske. Som minimum har kroppen behov for, at du drikker 1-1½ L væske pr. dag. Kroppen kan have behov for endnu mere, hvis man f.eks. sveder, har temperaturforhøjelse, diaré eller kaster op.

Viste du, at vandet i Danmark er meget rent, og indeholder mineraler som kalsium, jod og magnesium. For at drikke mere vand så hav altid vand på køl og i flaske med når du f.eks. er på arbejde.




Når jeg bliver træt af, alt det vand drikker jeg sukkerfri saft fra Fun. Når jeg drikker sodavand er det også de kaloriefrie.

- Chris.

tirsdag den 30. oktober 2012

Spis varieret og behold normalvægten


Forleden så jeg et indslag i tv'et om, at folk bliver stressede over alle de slanketips. Jeg syntes virkelig, at de har fat i noget. Mit råd er, at man holder sig til en normal sund livsstil f.eks. efter de 8 kostråd. Der findes ingen lynkur, som er holdbar i længden. Når man gerne vil tabe sig, skal man være tålmodig, det kan ikke ske på ingen tid. Eller dvs. man mister en masse væske, og når man går tilbage til det gamle, så kommer det hele på igen. Hvem har ikke prøvet det? Man må ændre sin livsstil og holde den resten af livet hvis man vil holde normalvægten.

BMI (Body mass index) kan være med til at sige hvilken vægtgruppe man hører under. Udregn dit på www.bmitest.dk
For at være sikker på at holde normalvægten, kan man have en bestemt dag på ugen eller måneden, hvor man vejer sig. Derved kan man opfange ændringerne i opløbet.

- Chris.

mandag den 29. oktober 2012

Spar på fedtet

Man kan spare på fedtet ved at vælge produkter, som er magre på fedt eller skære fedtet fra. Lad være med at stege dit kød i fedt eller bade dine kartofler i olie. Idag hvor f.eks. pander er blevet belagt med teflon, er fedt ikke nødvendigt.

Kroppen skal bruge fedt til f.eks. optagelse af nogle vitaminer. Fedt kan inddeles i sunde (HDL) og usunde (LDL) fedtsyrer. Fisk og planteolier indeholder de sunde fedtsyrer, hvorimod kød og mejeriprodukter indeholder de usunde fedtsyrer. De usunde fedtsyrer fører til hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Gå på opdagelse i supermarkedet når du handler ind. Idag findes der mange produkter, som er fedtreduceret, og de smager faktisk godt. Nedenfor er der nogle af de mejeriprodukter som jeg bruger.



- Chris

søndag den 28. oktober 2012

Spar på sukkeret


Sukker, sukker og sukker. 

Jeg tror, at mange danskere er sukker afhængige. Det var jeg i hvert fald førhen. Jeg troede ikke, at jeg kunne leve en dag uden, at få sukker. Det startede allerede om morgenen, hvor der blev hældt sukker ud over morgenmaden. Når jeg skulle ned og handle ind, kunne jeg ikke modstå alle fristelserne.

Men idag spiser jeg næsten ikke tilsat sukker. Når min krop ikke er vant til det, kan jeg virkelig mærke, hvad det gør ved min krop. Efter en spisedag (En dag hvor jeg må spise, hvad jeg vil) får jeg en form for sukker-tømmermænd. Jeg er helt træt og dvask. Så jeg plejer altid at glæde mig til at komme tilbage til mine sunde vaner igen. ;)

I stedet for at tilsætte sukker til f.eks. min morgenmad kommer jeg frugt ovenpå. Som alternativ til det tilsatte sukker bruger jeg sødemidler.
Kroppen har behov for kulhydrater, men dette behov kan man nemt få dækket ved, at spise fødevarer som er rige på kulhydrater og fibre.
Rent sukker har et højt indhold af kalorier og f.eks. ingen vitaminer. Derfor er det sundere at spise f.eks. frugt som indeholder naturlige kulhydrater, vitaminer og mineraler.
Anbefalingerne lyder, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10 % af kostens energiindhold. Det svarer til, at en voksen kvinde max. må indtage 55 g sukker, og en voksen mand må max. indtage 70 g sukker.

- Chris

lørdag den 27. oktober 2012

Spis fuldkorn hver dag

Vælg altid fuldkorn. Det har nemlig et højt indhold af fibre, som er godt for fordøjelsen. En voksen skal som minimum have 75 g fuldkorn hver dag. Udover fibre indeholder fuldkorn b-vitamin og andre sundhedsfremmende stoffer. Dette skyldes, at man benytter hele kornproduktet.

Stat med fuldkorn til morgenmad. Jeg får altid havregryn til morgenmad, enten som havregrød eller havregryn oven på min yoghurt. (Se evt. mit tidligere indslag "Morgenmad".) Når man planlægger et mellemmåltid, er det vigtigt, at man får en fiber-del og protein-del. Det kunne f.eks. være knækbrød og hytteost. Knækbrødet er fiberdelen, og hytteosten er proteindelen. Det er ikke kun kornprodukter, som indeholder fibre. Mange grønsager indeholder også fibre.




Hvis man gerne vil tabe sig, skal man passe på med at spise store mængder brød, da det har et stort kalorieindhold.

- Chris.

fredag den 26. oktober 2012

Fisk flere gange om ugen



Fisk indholder f.eks. sunde olier, D-vitamin, jod og selen. Dette er stoffer, som man ikke får i meget andet mad.



Anbefalingerne lyder, at man skal spise 200-300 g fisk om ugen. Det svarer til, at man skal spise fisk to gange på en uge.

Man bør variere mellem de fede fisk (laks, makrel eller sild) og de magre fisk (torsk, rødspætte eller tun). Hvis man spiser mere end de 300 g fisk om ugen, er det en godt ide, at det er fisk, som ikke har et højt indhold af tungmetaller.

Førhen spiste jeg stort set aldrig fisk. Der er faktisk mange gode opskrifter. Jeg skal nok komme med nogle på bloggen senere. For at nå op på de anbefalede 300 g fisk om ugen, planlægger jeg altid en dag, hvor vi får fisk til aftensmad, og en dag hvor jeg får det med på madpakken. En nem måde at tage det med på madpakken er røget laks. Man kan nemlig få dem i små pakker, som er lette at tage med. (evt. se mit tidligere indlæg "laks til frokost")





torsdag den 25. oktober 2012

6 om dagen

Anbefalingerne lyder, at man spiser 600 g frugt og grønt hver dag. Undersøgelser har vist, at når man spiser 600 g frugt og grønt hver dag, så nedsætter man  risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Førhen har jeg altid troet, at det var seks stykker frugt, man skulle spise hver dag. Jeg har altid tænkt, at det slet ikke var realistisk. Men nu hvor jeg har fundet ud af, at det er 600 g frugt og grønt om dagen, giver det meget mere mening.




For at nå op på de 600 g frugt og grønt hver dag kan du fordele det over hele dagen. I de seks måltider jeg får om dagen, får jeg stort set frugt eller grønt hver gang. Det er godt at spise forskellige frugter og grønsager for at få forskellige vitaminer og mineraler. Mange af grønsagerne og frugterne har et lavt kalorieindhold, og er derfor med til, at man får en følelse af mæthed.

- Chris

onsdag den 24. oktober 2012

De 8 kostråd

8kostråd

Fødevarestyrrelsen har udarbejdet 8 anbefalende kostråd for en sund livsstil. Hvis man følger de otte kostråd, nedsætter det risikoen for livsstilssygdomme som diabetes type 2, hjertekarsygdomme og kræft.

Kostrådene lyder:
  1. Spis 600 g frugt og grønsager om dagen.
  2. Spis fisk flere gange om ugen.
  3. Spis kartofler, ris, pasta eller fuldkornsbrød hver dag.
  4. Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.
  5. Spar på fedtet, især fra majeriprodukter og kød.
  6. Spis varieret og hold normalvægten.
  7. Sluk tørsten i vand.
  8. Voksne skal være fysisk aktive i mindst 30 min. om dagen og børn mindst 60 min. om dagen.

Jeg forsøger at leve ud fra de otte kostråd. I de kommede otte dage vil jeg uddybe de otte kost.

- Chris

søndag den 21. oktober 2012

Tomme kalorier

Du har nok hørt det før, og jeg er sikker på, at alle har prøvet det.

Når man taler om tomme kalorier, er det, når man spiser og drikker noget som ikke mætter. F.eks. sodavand, slik, chips, chokolade osv.

Sodavand= 40 Kcal, Slik= 355 Kcal, Chips= 547 Kcal, Chokolade= 560 Kcal, Kiks = 471 Kcal

Kalorieindholdet er pr. 100 g

Det kan være, at det giver mere mening, når man sammenligner det med noget andet.

Mine aftensmåltider indeholder ca. 500 Kcal., f.eks. Chili con carne hvor jeg får så meget mad, der kan fylde to dybe tallerkener.

Det svarer til:

1 L Sodavand 425 Kcal
eller
150 g Slik 532 Kcal
eller
91 g Chips 498 Kcal
eller
90 g Chokolade 504 Kcal
eller
6 Digestive kiks 480 Kcal

For at forbrænde 500 Kcal Skal man:

Gå i 2 timer og 10 min
eller
Løbe i 55 min.
eller
Cykle i 1 time og 5 min

- Chris




lørdag den 20. oktober 2012

Proteinbar til mellemmåltid

En af mine tre mellemmåltider består hver dag af en proteinbar.  De har virkelig været med til at hjælpe mig udenom alle de usunde sager. 



I starten var jeg lidt skepsis, men jeg er blevet meget overrasket over, hvor godt de smager. Idag vil jeg ikke undvære dem. 

Dem jeg får, bestiller jeg inde på bodystore.dk, og de hedder Goodlife. De findes med forskellige smag: Chokolade, chokolade/mint, chokolade/karamel, blåbær og peanuts. En proteinbar indeholder omkring 193 kalorier, og har et højt indhold af protein. Man kan spise den efter træning eller som en snack for den søde tand.

- Chris

onsdag den 17. oktober 2012

Mellemmåltider

I løbet af dagen har jeg seks måltider, tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Mellemmåltiderne tager jeg kl. 10.30, 15.30 og 21.00


Førhen spiste jeg tre-fire måltider om dagen, og i starten skulle man lige huske at få spist. Jeg syntes ikke, at jeg lavede andet end at spise. Nu er det bare en vane. Efter at jeg har fordelt mine måltider ud over dagen, er mit blodsukker blevet mere stabilt. Dette kan jeg mærke ved, at jeg har fået mere energi og efter måltiderne mæt på en god måde. Altså førhen orkede jeg simpelhent ikke at lave noget efter et måltid.
Udover at man får et mere stabilt blodsukker, er det også med til at holde gang i fordøjelse og forbrænding.

Mellemmåltiderne er snacks, som man hurtigt kan tages med på vejen. Hvis jeg har skulle nogle steder med mine veninder, så har jeg bare taget mellemmåltidet med i tasken.




Ideer til mellemmåltider:

Hvert punkt er et mellemmåltid, i nogle er der flere Kcal end i andre.
  • 2 kiwier (ca 64 Kcal)
  • 45 g æble og 20 g mandler (131 Kcal)
  • 85 g gulerod og 90 g æble (73 Kcal)
  • 100 g gulerod og 60 g hytteost 1,5 % (83 Kcal)
  • 45 g banan og 25 g rugbrød (100 Kcal)
  • 2 tomater (45 Kcal)
  • 250 g Cheasy yoghurt med 100 g blommer ELLER 100 g blåbær ELLER 120 g honningmelon. (152 Kcal)
  • 90 g æble og 90 g banan (121 Kcal)
  • 410 g honningmelon og 20 g mandler (200 Kcal)
  • 100 g Åblomst is (Kan købes i netto) (100 Kcal)
  • 140 g appelsin, 1 skive knækbrød og 50 g hytteost 1,5 % (151 Kcal)
  • Proteinbar (200 Kcal)



Hvis du er på farten, og ikke har et mellemmåltid, kan man hurtigt købe et mellemmåltid.
  • Yoggi med müsli (187 Kcal)
  • Cultura med müsli (187 Kcal)
  • Yoggi drikkeyoghurt og 100 g æble (210 Kcal)
- Chris

tirsdag den 16. oktober 2012

Udregning af energibehov





Basal stofskiftet er et udtryk for, hvor mange kalorier kroppen har behov for at fungere. Kvinder og mænds basal stofskifte er ikke ens. En kvindes krop består af mere fedt og færre muskler end manden.

Formel for udregning af kvindes basal stofskifte:

(Vægt i Kg x 42) + (højde i cm x 26,3) - (20,7 x alder i år) - 676,2
                                                 4,2

Formel for udregning af mænds basal stofskifte:

(Vægt i Kg x 42) + (Højde i cm x 26,3) - (20,7 x alder i år) + 21
                                              4,2

Når man har udregnet basal stofskiftet skal man vælge sit aktivitetsniveau: 

Stillesiddende (1,40)
Stillesiddende med lidt bevægelse (1,65)
Stående arbejde (1,85)
Hårdt fysisk arbejde (2,20)

Udregning af dagligt energibehov for vedligeholdelse af vægt:
(Aktivitetsniveau tallet i parentesen) x (Basalstofskiftet) = energibehov pr. dag

Hvis man ønsker, at tabe sig kan man trække 500 - 600 Kcal fra sit energibehov pr. dag. Hvis man sænker det for meget, kan forbrændingen gå i stå.

Hvis det er en lidt for stor mundfuld med alt det regning for dig. Så hent app'en "ShapeUp Club" eller gå på deres hjemmeside http://www.shapeupclub.com/ Så udregner den det hele for dig.

- Chris

søndag den 14. oktober 2012

Sådan holder jeg motivationen

Når jeg syntes, at det hele bliver lidt for surt, ser jeg på billeder og tal for at holde motivationen. Hver lørdag vejer jeg mig for at holde øje med vægten. Hver 14. dag tager jeg billeder og måler arme, bryst, talje, mave, rumpe, lår og læg.


Under mit vægttab har jeg ialt tabt 61,8 cm fordelt på kroppen.

Under et vægtab er det en god ide at veje sig en gang om ugen. Når man skal vejes, skal man altid gøre det på samme tidspunkt på dagen. F.eks. gør jeg det hver lørdag morgen, inden jeg har spist eller drukket. Under et vægttab vil man opleve, at det nogle gange kan stå stille. Dette kan skyldes, at der er meget væske, som er ophobet i kroppen. Det er derfor vigtigt, at man holder planen, og sammenligner flere målinger.

Status efter lørdagens vejning er, at jeg nu er nede på 62 kg med et samlet vægttab på -8,3 kg.

- Chris

fredag den 12. oktober 2012

"Nej, tak"


Når man gerne vil tabe sig, og er på en kostplan, er man nød til at lære at sige nej tak.

I starten var det svært, men med tiden er man bare vant til det. Efterhånden vender folk omkring sig til det, og spørger slet ikke.
Når vi f.eks. har været inviteret hen til nogle venner, har jeg selv taget min mad med. Selvfølgelig var det lidt underligt, at skulle have madpakke med. Men det har været med til, at jeg idag har tabt mig så hurtigt, som jeg har. Jo flere "sidespring" man har, jo længere kommer det til at tage, eller endnu værre, at man ikke får noget positivt resultat.



Man vil møde fristelser alle steder. Man må bare gøre sig klart, hvis man vil opnå resultater, så er det med at holde ved. Man skal huske, at det ikke er for altid alle de gode sager, er væk. På de tolv uger jeg har været igang, har jeg haft to "spisedage". Det er en dag, hvor jeg ikke tæller kalorier, og spiser det jeg har lyst til. De dage ser jeg virkelig frem til, og jeg glæder mig som et lille barn.

Når jeg engang har nået mit mål, vil jeg holde den sunde livsstil i hverdagen og have fri i weekenden. Men det må jeg finde ud af når den tid kommer. Men en ting er sikkert, den sunde livsstil er kommet for at blive ;) Og den er mere end velkommen hos mig. 

- Chris

onsdag den 10. oktober 2012

Kalorieforbrug

Når man skal tabe sig, opnår man det bedste resultat, når man både og ændrer på kost og motion.

Det hele er et stort regnestykke!

For at tabe sig skal man indtage færre kalorier, end man forbrænder. Mit mål var at tabe mig 500 g om ugen. Derfor har mit kalorieindtag været på omkring 1400 kalorier om dagen. Kalorieforbruget er sat efter, at jeg sidder stille dagen lang. Så hver gang jeg laver noget aktivt, er det bare bonus. Det bedste er, at jeg ikke har dårlig samvittighed, hvis jeg en dag ikke har lavet noget.

De 1400 kalorier er fordelt på seks måltider om dagen. Jeg har tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Efter at jeg er begyndt at spise seks gange om dagen, kan jeg mærke, at mit blodsukker er mere stabilt, og jeg føler mig mere frisk. Fordelen ved de seks måltider er også, at man holder forbrændingen igang. For at vide hvor mange kalorier jeg indtager, vejer jeg alt min mad. For at vide hvor mange kalorier en madvare indeholder pr. 100 g, har jeg benyttet kalorietabel.dk og ShapeUp Club.


Jeg har aldrig forstået, når folk talte om, at man kunne spise sig tynd, og nu er jeg selv igang med det. Det er fantastisk. Jeg bruger mere tid i køkkenet, men det får kiloerne til at rasle af mig ;) På billederne kan i se, hvor meget der er "faldet" af.



Billederne til venstre er fra da jeg startede (25.07.12) og billedet til højre er fra i lørdags (06.10.12).

- Chris